Surringsbånd til trailer: find surringen efter bredde og last

En surring er et surringsbånd, en kæde eller en wire med spænder, der holder gods sikkert fastgjort på et lad under transport ved at modstå de kræfter, kørslen giver lasten. EU-Kommissionens retningslinjer for lastsikring (2014), som ikke er bindende lov, angiver, at sikringen skal kunne bære 0,8 gange lastens vægt fremad og 0,5 gange lastens vægt til siderne og bagud, og 0,6 gange til siderne, hvis lasten kan vælte. Certex og Max Fodgaard opgiver de samme faktorer, 0,8 fremad og 0,5 til siden og bagud.

Lastsikring er de metoder, der forhindrer gods i at glide, vælte, rulle eller falde af under transport: formlukning, blokering, surring eller en kombination. Retningslinjerne er den fælles europæiske praksis og er skrevet med køretøjer over 3,5 t for øje. For en last på 1.000 kg svarer kravene til:

• Fremad (opbremsning): 0,8 × lastens vægt, altså en modkraft svarende til 800 kg.
• Til siderne (sving): 0,5 × lastens vægt (500 kg), og 0,6 × (600 kg), hvis lasten kan vælte.
• Bagud (igangsætning): 0,5 × lastens vægt (500 kg).

LC (Lashing Capacity) er den største kraft i daN, en surring må belastes med i lige træk, og den står på surringens label (blå på polyester) efter EN 12195-2; et 50 mm-surringsbånd har typisk LC 1.600-2.500 daN. Det kg- eller T-tal, der står i varenavnet, er derimod typisk brudstyrken og ikke LC: et «5 t»-bånd har hos flere forhandlere LC 2.500 daN. 1 daN svarer til ca. 1 kg kraft, så LC 2.500 daN er ca. 2.500 kg kraft (Certex).

Certex beskriver labelen: den viser model, STF, materiale, LC, produktionsår og serienummer, advarslen «Ikke for løft eller træk» og et felt til næste eftersyn 12 måneder efter ibrugtagning. Mangler labelen, eller er den ulæselig, kan surringen ikke godkendes. Står der to LC-værdier, er det ifølge EU-retningslinjerne kun den laveste, der gælder.

• LC (Lashing Capacity): største kraft i lige træk, i daN. Bruges til direkte surring.
• STF (Standard Tension Force): forspændingen i daN, som skralden giver ved 50 daN håndkraft. Bruges til nedsurring.
• SHF (Standard Hand Force): den håndkraft på 50 daN, som STF er målt ved.
• kg eller T i navnet: typisk brudstyrken (BL), hos flere forhandlere det dobbelte af LC.
• Materiale: står på labelen; en blå label hører til polyester.

Kapacitet (LC) efter båndbredde, som producenter og forhandlere oplyser den for de surringer, de nævner (daN, lige træk; læst 29. september 2026). Intervallerne er spændet mellem de surringer med skralde og kroge, som kilderne nedenfor nævner, og ikke hele markedet eller en standardværdi: LC står på den enkelte surrings label.

• 25 mm — kapacitet i lige træk: 250-750 daN; nævnt hos: Certex 400 og 500; Fyns Kran 250 og 750; Nettotrailer 400; Sandax 250
• 35 mm — kapacitet i lige træk: 1.000-2.000 daN; nævnt hos: Certex 1.000; Fyns Kran 1.000 og 1.250; O-ES 1.500; Sandax 2.000
• 50 mm — kapacitet i lige træk: 1.600-2.500 daN; nævnt hos: EU-retningslinjerne 1.600-2.000 (professionelle bånd); Certex 1.700-2.500; Fyns Kran 2.000-2.500; Nettotrailer 2.000; O-ES 2.500

Nej: kg- eller T-tallet er typisk brudstyrken, som hos flere forhandlere er det dobbelte af LC; fx har Nettotrailers «4 ton»-bånd LC 2.000 daN. Nettotrailer skriver om et 50 mm-surringsbånd på «4 ton»: «Kapacitet: 2000 daN» og «Høj brudstyrke: 4000 kg», og om et 25 mm-bånd på «800 kg»: «en kapacitet på 400 daN i lige træk og en brudstyrke på 800 kg». O-ES skriver om et 50 mm-sæt: «Sættet har en LC 2500 daN og en brudstyrke på 5.000 kg.»

Forholdet er ikke en regel og kan ikke regnes baglæns. Forankra gengiver prøvningen i EN 12195-2: efter belastning til 1,25 × LC skal surringen kunne holde mindst 2 × LC, og brudstyrken kan være en hvilken som helst værdi over 2 × LC, så en surring mærket LC 2.000 daN kan brydes først ved 7.000 kg. Ordene bruges også forskelligt: Biltema kalder det «surringsstyrke», når stroppen vikles rundt om godset, og skriver, at «surringsstyrken er altid dobbelt så stor som brudstyrken» (brudstyrke 350 kg, surringsstyrke 700 kg). Aflæs derfor LC på labelen; kg-tallet i navnet er ikke LC.

Sjældent: målt 29. september 2026 i produktbeskrivelserne for 99 surringer hos fem danske webbutikker oplyste 1 surring LC (uden tal), ingen oplyste STF, 1 nævnte EN 12195-2, og 3 kaldte kg-tallet «brudstyrke». 91 af de 99 oplyste hverken LC, STF, standard eller brudstyrke; kun kg-tallet stod i navnet. Uden LC og STF kan antallet af surringsbånd ikke regnes ud, så læs labelen på den leverede surring.

STF (Standard Tension Force) er forspændingen, skralden giver ved 50 daN håndkraft, og det er STF, ikke LC, der afgør, hvor hårdt en nedsurring presser lasten mod ladet: EU-retningslinjerne skriver, at LC er uden betydning for nedsurring, fordi den nedadrettede kraft normalt begrænses af STF. Professionelle 50 mm-surringsbånd af polyester (PES) har STF 250-500 daN, og den faktiske spænding kan være højere eller lavere. Europart oplyser op til 350 daN for skralder med kort håndtag og 500 daN og mere for lange. STF kan mangle på de smalle 25 mm-bånd (Certex), og Sandax oplyser STF 150 daN for en 25 mm hobbyskralde.

Surringsbånd fås fra ca. 1 m til 10 m: de korteste 25 mm-bånd i butikkerne er 1,0-1,5 m, og hos Fyns Kran og Sandax går de op til 10 m. Fyns Kran har 25 mm-bånd på 0,2+3,8 m og 0,5+5,5 m og et 50 mm-bånd på 0,5+9,5 m, og Sandax har et 25 mm-bånd på 8 m og et 35 mm-bånd på 10 m. Tal som 0,5+9,5 m eller 0,5/9,5 m er længderne af de to dele i en todelt surring. Båndet skal være langt nok til at nå fra surringspunktet på den ene side over lasten og ned til surringspunktet på den anden.

Antallet af nedsurrede bånd afhænger af lastens vægt, friktionen mod ladet og skraldens STF: med STF 400 daN og friktionstal (μ) 0,3 holder ét 50 mm-surringsbånd 0,38 t mod at glide fremad, så 1.000 kg kræver 3 bånd, når trailerens surringspunkter også tåler mindst 400 daN. Tallet kommer fra Quick Lashing Guide i EU-Kommissionens «Cargo securing for road transport» (2014 European best practices guidelines), s. 83, der bygger på EN 12195-1. Fremad er den retning, der kræver flest bånd: ved μ 0,3 holder et bånd 1,1 t til siderne og bagud, men kun 0,38 t fremad.

Retningslinjerne er ikke bindende og er skrevet med køretøjer over 3,5 t for øje, så tallene er god praksis og ikke dansk lovkrav. Beregningen bag eksemplet antager bånd i 75-90 grader til ladet, et rent og tørt lad og en lav, stabil last uden risiko for at vælte. Vægten pr. bånd er 0,21 t ved μ 0,2, 0,38 t ved μ 0,3 og 0,81 t ved μ 0,45, og antallet er lastvægten divideret med vægten pr. bånd, rundet op. Formlen fra EN 12195-1 lyder: lastens masse = antal bånd × 2 × friktionstallet × sinus til båndets vinkel × forspændingskraften (STF) ÷ (9,81 × (0,8 − friktionstallet × 1,0) × 1,25), hvor 0,8 er accelerationen fremad, 1,0 den lodrette acceleration og 1,25 sikkerhedsfaktoren fremad. Certex anbefaler at spørge myndighederne i det land, man kører i, om der gælder særlige krav.

Eksempel: antal 50 mm-surringsbånd i nedsurring af laster på 500-2.000 kg mod glidning fremad, beregnet ud fra EU-Kommissionens Quick Lashing Guide (2014, s. 83 og 85-86) med STF 400 daN, surringspunkter der tåler mindst 400 daN og lav, stabil last.

• 500 kg — antal ved μ 0,2: 3; antal ved μ 0,3: 2; antal ved μ 0,45: 1
• 1.000 kg — antal ved μ 0,2: 5; antal ved μ 0,3: 3; antal ved μ 0,45: 2
• 1.500 kg — antal ved μ 0,2: 8; antal ved μ 0,3: 4; antal ved μ 0,45: 2
• 2.000 kg — antal ved μ 0,2: 10; antal ved μ 0,3: 6; antal ved μ 0,45: 3

Regn med μ 0,2, hvis ladet eller lasten ikke er fejet ren og fri for frost, is og sne, og ellers med værdien for netop din materialekombination. EU-retningslinjerne gengiver værdierne fra EN 12195-1 (s. 88):

• Savet træ mod krydsfiner: μ 0,45
• Savet træ mod rillet aluminium: μ 0,4
• Savet træ mod krympefilm: μ 0,3, og høvlet træ mod krydsfiner: μ 0,3
• Plastpalle mod krydsfiner: μ 0,2
• Skridsikker gummimåtte: μ 0,6, så ét bånd med STF 400 daN holder 1,9 t fremad. Andre skridsikre materialer kræver et certifikat for friktionstallet.

Antallet ændres af skraldens STF, båndets vinkel, lastens form og antallet af enkeltgenstande. EU-retningslinjerne ganger bånd-værdierne fra tabellen med faktisk STF ÷ 400 og fordobler antallet, hvis båndene ligger 30-75 grader til ladet (tabellen gælder 75-90 grader); under 30 grader skal lasten sikres på anden måde. En 25 mm hobbyskralde med STF 150 daN bærer 0,375 af værdien, så 1.000 kg ved μ 0,3 kræver 8 bånd i stedet for 3. Væltning beregnes for sig, og det højeste af de to antal gælder. Hver enkelt genstand på ladet skal sikres.

Svage surringsøjer øger antallet af bånd: med øjer på 240 daN kræver 1.000 kg ved μ 0,3 fem surringsbånd i stedet for tre. EU-retningslinjerne forudsætter surringspunkter, der tåler mindst skraldens STF (deres tabeller er beregnet for punkter på 2.000 daN og STF 400 daN), og man må aldrig bruge større LC eller STF, end surringspunkterne kan holde. Med STF begrænset til 240 daN er vægten pr. bånd 0,38 t × 240 ÷ 400 = 0,228 t, og 1.000 kg ÷ 0,228 t = 4,4 bånd, altså 5. EURO Trailer oplyser, at deres surringsøje, der bruges som standard på EURO-trailere og på VIKING Freya- og Simply-serierne, tåler «op til 240 daN».

Der findes to surringsmetoder, nedsurring (friktion, styret af STF) og direkte surring (styret af LC), og de kan kombineres med blokering. EU-retningslinjerne opregner fire sikringsmetoder, formlukning, blokering, direkte surring og nedsurring, og tillader, at deres virkning lægges sammen. Surringsbånd med skralde bruges ifølge Fodgaard «primært til nedbinding (også kaldet låsesurring)».

• Nedsurring (friktionssurring): surringsbåndet spændes over lasten og presser den mod ladet, så friktionen holder den. Kraften kommer fra STF, og jo lavere friktion, jo flere bånd skal der til.
• Direkte surring (diagonalsurring): hvert bånd forbinder et fastgørelsespunkt på lasten med et surringspunkt på traileren, typisk med fire bånd. Lasten kan rykke sig lidt, hvorefter kraften i båndet vokser, så dimensioneringen bygger på LC; forspændingen bør højst være 0,5 × LC.
• Blokering: lasten stilles mod en fast væg, forsmæk eller stiver, så den ikke kan glide. Hvor det er muligt, bør blokering bruges.
• Kombination: virkningen af blokering, direkte surring og nedsurring må lægges sammen.

Færdselslovens § 82, stk. 3 kræver, at gods er anbragt, så det ikke kan slæbe eller falde af på vejbanen: «Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj.» (lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, som Retsinformation markerer som gældende; sidst tjekket 29. september 2026). Lovteksten nævner hverken surringer, LC eller et antal bånd.

• § 82, stk. 1: «Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet.» Gods skal desuden anbringes, så tegngivning, påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules.
• § 82, stk. 3: gods skal være anbragt, så det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom, og det må ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen.
• § 82, stk. 4: transportministeren kan fastsætte bestemmelser om «anbringelse af last og om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt eller bredt gods».

Rager gods mere end 1 m ud over køretøjets eller vogntogets bageste punkt, skal det afmærkes. Bekendtgørelse nr. 125 af 29. marts 1977 om afmærkning af langt eller bredt gods kræver i § 1 en cylinderformet genstand, hvid med mindst 2 røde og reflekterende striber, mindst 30 cm høj og mindst 10 cm i diameter, og i lygtetændingstiden mindst én lygte, der lyser rødt bagud. Ved ikke-erhvervsmæssig transport uden for lygtetændingstiden kan afmærkningen være en lys klud eller på anden tydelig måde. Rager godset mere end 15 cm ud over siden, skal det også afmærkes (§ 4), og mere end 1 m fremad (§ 2). Afmærkningen skal sidde på den del af godset, der rager længst ud, så lavt som muligt men ikke lavere end 350 mm (§ 5). Bekendtgørelsen er udstedt efter bemyndigelsen i færdselslovens § 82, stk. 4 og står på Retsinformation som gældende (tjekket 29. september 2026); den fastsætter afmærkningen, ikke en øvre grænse for, hvor langt last må rage.

Rigsadvokatens vejledende bødetakst er 1.000 kr. for at have den bagerste nummerplade tildækket af gods (§ 82, stk. 1) og 1.000 kr. for udragende gods bagtil over 1 meter (bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods, § 1). Taksterne står i politiets bødetabel og gælder ikke, hvis der er sket færdselsuheld, eller der er opstået en fare- eller ulempesituation. Politiets bødetabel har ingen selvstændig takst for § 82, stk. 3 (gods, der kan slæbe eller falde af).

Nej, en surring må ikke bruges til at løfte: en surring efter EN 12195-2 bærer på labelen advarslen «Ikke for løft eller træk» (punkt 11 på Certex’ beskrivelse af den blå label), og dens styrke angives som LC i daN, ikke som WLL i tons. En løftestrop (båndsling eller rundsling efter EN 1492) mærkes i stedet med WLL og en farve for bæreevnen: 1 t violet, 2 t grøn og 3 t gul (Certex). Begge slags har i polyester en blå label, så labelens farve skelner dem ikke; læs teksten på den.

Sikkerhedsmarginerne er også forskellige: en surring skal ifølge prøvningen i EN 12195-2 kunne holde mindst 2 × LC (Forankra), mens løfteudstyr typisk har en sikkerhedsfaktor mellem 4:1 og 7:1 (Certex). Butikker sælger løftestropper i samme kategori som surringer, fx Homeshops «Work-it Båndstrop 1000 kg – 2 m», hvis beskrivelse siger «Sikkerhedslast = 7:1 (EN1492)». En løftestrop er ikke en surring og må ikke bruges til lastsikring under transport i stedet for en, og omvendt.

• Surring: LC i daN, advarslen «Ikke for løft eller træk», EN 12195-2, prøvet til mindst 2 × LC.
• Løftestrop: WLL i tons, farvekode (1 t violet, 2 t grøn, 3 t gul), EN 1492, sikkerhedsfaktor typisk 4:1-7:1.

En skralde spændes i 7 trin: sæt krogene, læg surringsbåndet over lasten, træk det gennem skraldens aksel, tag slækken ud, pump håndtaget, lås skralden og kontrollér efter få kilometer. Trin 1 og 3-5 følger vejledningen til Cargo Fix skralde-surringer (importør DVA); trin 2, 6 og 7 bygger på EU-retningslinjerne og Fodgaard.

1. Sæt krogene i trailerens surringsøjer eller -bøjler på hver side, så skraldehåndtaget (det bevægelige metalhåndtag) vender ud mod dig.
2. Læg det løse surringsbånd over lasten, og læg kantbeskyttere, hvor båndet krydser en skarp kant; en skarp kant kan reducere båndets brudstyrke markant (Fodgaard).
3. Før den løse ende gennem sprækken i skraldens aksel nede fra og op.
4. Træk det løse bånd igennem med håndkraft, til det ligger tæt om lasten.
5. Løft håndtaget så langt, det kan komme, og tryk det ned igen; gentag, til båndet er stramt om lasten.
6. Sørg for, at skralden er låst, før du kører; ifølge EU-retningslinjerne skal skralden altid være blokeret under transport.
7. Kontrollér spændingen efter få kilometers kørsel, efter pauser undervejs (Stema) og igen på lange ture; en last, der kan give efter, kan få båndene til at miste spænding, så de skal strammes igen.

Sørg for, at lasten står sikkert, før båndet løsnes, for lasten kan flytte sig eller falde, når spændingen slippes. Åbn skraldehåndtaget helt op, og hold den fjederpåvirkede knap inde, mens båndet trækkes forsigtigt ud. Båndet sidder fast, så længe det er drejet om den låste aksel i håndtaget, og knappen frigør akslen. Endeløse surringer spændes og løsnes på samme måde (Cargo Fix-vejledningen).

Surringsbåndet sættes fast i trailerens surringsøjer eller surringsbøjler i ladets bund eller ramme, og øjets kapacitet er ofte lavere end båndets LC: Brenderup opgiver 400 daN pr. surringsbøjle på 5000-serien og for sit surringsbeslag til rammemontering, og Stema oplyser 400 daN for surringsbøjle og bøjlekrog, men kun 50 daN for skruekrog. Producenternes tal:

• Brenderup surringsbeslag (kort model med bolte, 80×40 mm til rammemontering): «max belastning 400daN (ca. 400kg)».
• Brenderup 5000-serien: «Surringsbøjlerne (max. belastning på 400 kg pr. bøjle) i ladet».
• Stema (brugsanvisning 08/2017, s. 19): surringsbøjle og bøjlekrog har anslagspunkt 400 daN ved surringsvinkel 30°-90° minimum, skruekrog 50 daN; kraften afhænger af model.
• EURO Trailer: standardøjet på EURO- og VIKING-trailere, også solgt til eftermontering, «op til 240 daN» (forhandlerens oplysning).

Surringspunktet sætter loftet: EU-retningslinjerne siger, at man aldrig må bruge en større LC eller STF, end surringspunkterne kan holde. Tåler et øje eller en skruekrog 50 eller 240 daN, er det øjet og ikke båndets LC på 2.000-2.500 daN, der afgør, hvor hårdt der kan spændes. Er et surringspunkt for svagt, bør det helst udskiftes med et stærkere, eller der kan bruges flere bånd. Til høje ting i en lukket cargoliner anbefaler Brenderup ekstra surringsskinner, så godset ikke vælter (Brenderups brugerhåndbog).

Krogen skal passe til øjet eller bøjlen, ellers kan båndet blive beskadiget og lasten gå tabt. Stema skriver om en ræling: «Anvend kun stropper med bøjlekroge. Stropper kan ellers blive beskadiget og lasten gå tabt.» Vejledningen til Cargo Fix kræver, at traileren har passende øjebolte til surringskrogene. Lastsikringsstropper må ifølge Stema «aldrig fastsurres omkring / på sider, presenningsholdere eller -stativer», fordi de ikke er konstrueret til det.

Nej, ikke til tung last: gummistropper og elastiske bagageremme kan holde en presenning, et net eller let gods på plads, men de kan ikke stå alene, når lasten er tung. Mekster skriver: «Gummistropper og elastikker er smarte som ekstra sikring, men de må ikke stå alene til tung last.» Certex beskriver gummistropper som ideelle til «hurtige og midlertidige fastgørelser».

Beregningen af lastsikring i EU-retningslinjerne bygger på LC og STF, som er markeret på surringsudstyret, og en gummistrop uden de oplysninger kan derfor ikke indgå i den. Til at holde en presenning på plads bruges elastiksnor og gummistropper, som beskrevet under presenninger til trailer.

• Kan: holde presenning, net og let gods på plads.
• Kan ikke: være eneste sikring af tung last, eller indgå i en beregning af antal bånd uden oplyst LC og STF.

Hjulene surres ned over dækkets slidbane med surringsbånd efter EN 12195-2 og LC på mindst 1.500 daN, og båndet fastgøres direkte til lastplatformen i begge ender så tæt på dækket som muligt. Det angiver EU-retningslinjerne (s. 60-62) for transport af biler, varevogne og små trailere, og kun hvis transportørens producent ikke selv har en anvisning; er der en, gælder den. Det anbefales kun at bruge transportører, der er bygget til formålet.

En bil sikres med en kombination af friktion, blokering og surring:

• Friktion: brug de midler, bilens egen instruktionsbog nævner, fx parkeringsgear, første gear eller bakgear og håndbremse.
• Blokering: en kile eller bjælke foran og/eller bag hjulet, med en effektiv højde på mindst ca. 17 % af hjuldiameteren.
• Surring: bånd over dækkets slidbane i længderetningen, fastgjort til platformen så tæt på dækket som muligt.
• Antal: som udgangspunkt sikres to hjul, helst diagonalt modstående, med kiler foran og bag plus bånd. Det bageste køretøj på transportøren (på en autotrailer med én bil altså bilen selv) skal have ét hjul mere sikret, nemlig det på den bageste aksel. På et skråt lad sikres tre hjul.
• Ikke anbefalet: at surre bilens affjedrede del (karosseriet) direkte til transportøren.